Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Frokostordning og mellemmåltidsordning (MMO)

mmommo

Frokostordning samt mellemmåltidsordning (MMO)

I Hertugbyens Dagtilbud består måltidstilbuddet af "den fulde pakke", hvor alle børn tilbydes alle dagens måltider og derfor kun medbringer sin drikkedunk som supplement. Børnene inddrages i daglige "kokke-hold", hvor en mindre gruppe børn, sammen med en voksen, assisterer vores dygtige køkkenpersonaler, Hanne og Laila, med dagens opgave - det er et stort hit for alle parter!

Frokostordning

Alle børn i Hertugbyens Dagtilbud (med undtagelse af dagpleje/gæstehus) deltager i Sønderborg Kommunes tilbud om et sundt frokostmåltid. Sønderborg Kommune samarbejder med Fru Hansens Kælder, der leverer alsidig kost af god kvalitet og minimum 70% økologi i den kommunale frokostordning. Læs mere om frokostordninger i Sønderborg Kommune her.

Forældreudgift til frokosttilbuddet koster 514 kr. i måneden i både vuggestue og børnehave. Der ydes økonomisk, socialpædagogisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud samt søskendetilskud til forældres betaling for frokostmåltidet i samarbejde med Pladsanvisningen.

Se smiley-ordningen her.

Mellemmåltidsordning (MMO)

I Hertugbyens Dagtilbud har vi også etableret en forældrerådsstyret mellemmåltidsordning, som dækker måltider om formiddagen og eftermiddagen. For et månedligt beløb sikres barnet dagligt og varieret frugt (lokal indkøb) samt en form for tilbehør som f.eks. brød, skorper, riskager, yoghurt m.m. Sæsonvarer indtænkes og prioriteres selvfølgelig. Prisen er pt. 80 kr. pr. børnehavebarn, 40 kr. pr. vuggestuebarn om måneden. Juli er betalingsfri. Kasserer (en repræsentant fra Forældrerådet) opkræver beløb to gange årligt og bestyrer kontoen.

For både frokost og MMO forsøger vi så vidt muligt at imødekomme, hvis børn har særlige behov. Vi opfordrer ved fødselsdage og uddeling stuens forældre til at være opmærksom på disse behov, så alle børn kan være med og føle sig inden for fællesskabet.